Er Rumpenissen en lost cause?


Gad vide om Rumpenissen er en lost cause?

Da jeg lige før julen 2013, fik diagnosen G.U.A. – Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Anden, tænkte jeg ”godt så”.

Det er jo ikke fordi at en diagnose, laver mig om eller får mig til at være på en anden måde, jeg er stadig den samme som jeg altid har været, nu er der bare en etikette sat på mig.

Ligesom alle andre som får en diagnose i familien, har jeg også brug for at finde ud af mere om diagnosen, så jeg fik gang i Google, for at se hvad der fandtes af information om min diagnose.

Først stop var socialstyrelsen.dk

Da jeg havde fået fortalt at G.U.A. er en diagnose inden for autismespekteret, kigger jeg selvfølgelig under autisme, og til min store overraskelse finder jeg ikke min diagnose nogen steder.

På socialstyrelsens hjemmeside finder man kun disse diagnoser:

  • Infantil autisme
  • Aspergers syndrom
  • Atypisk autisme
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU)

Diagnosen G.U.U. er der godt nok, så hvorfor findes der ingen oplysninger om G.U.A.?? må indrømme det forvirrer mig en del, for jeg havde jo fået en diagnose inden for autismespekteret.

Jeg hoppede videre til Landsforeningen Autisme hjemmeside, og igen står der at der findes 4 diagnoser inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser, og min diagnose er ikke mellem de nævnte.

På netdoktor.dk kan jeg finde lidt oplysninger om min diagnose, og på psykinfo.regionsyddanmark.dk står der nogenlunde det samme som står på Netdoktor.dk.

 

Autisme og GUA/GUU kan opfattes som grader af den samme udviklingsforstyrrelse, hvor det centrale symptom er, at barnet har vanskeligheder med socialt samvær og empati (indlevelse) i forhold til andre mennesker. GUA er en forkortelse for Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Andre og GUU er en forkortelse for Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret. Autisme, GUA og GUU tilhører således alle gruppen af gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Samlebetegnelsen ’Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GU)’ er imidlertid på vej ud, da man i den næste version af diagnosesystemerne (WHO’s ICD og det amerikanske DSM) vil ændre det til det mere informative begreb Autisme-Spektrum Forstyrrelser (ASF).

Man kan sige, at GUA og GUU er den ”rest”, der bliver tilbage, når man har konstateret, at et barn har en autisme-spektrum-forstyrrelse (GU/ASF), men altså ikke hører ind under en af de kendte former (Autisme, Aspergers syndrom, Atypisk autisme og den sjældne variant Disintegrativ forstyrrelse). GUU bruges mest som midlertidig diagnose, når udredningen er uafsluttet.

På undervisningsministeriet side, tilgaengelighed.emu.dk kan man så læse:

Da autisme findes i såvel svære som i mildere former, taler man i dag om autisme som et spektrum indeholdende en række beslægtede ”Autisme Spektrum Forstyrrelser“.  Diagnoser som Aspergers Syndrom og GUA hører til blandt de mildere autismeformer.

Som jeg Googlede mig rundt på internettet og læste de forskellige beskrivelser om hvad G.U.A. er eller ikke er, blev min forståelse for min diagnose på ingen måde bedre, snare lige det modsatte.

Jeg kom selvfølgelig også forbi GUU-GUA foreningen hjemmeside på min rejse rund med Google, hvor jeg har læst det materiale som ligger tilgængeligt, og det har da givet mig lidt indsigt i hvad min diagnose er for noget.

Fælles for alle de hjemmesider jeg har været forbi i min jagt efter information om min diagnose er at der skrives barnet og familien har behov for, tidligt indsats og så videre i den dur.

Tidlig indsats, betyder det så at sådan en som mig er en lost cause fordi jeg fik diagnosen så tæt på 50 år??

Reklamer

2 thoughts on “Er Rumpenissen en lost cause?

  1. Hej Rumpenisse, tak for din hilsen i min gæstebog på min hjemmeside. Jeg går selv og venter på at blive udredt for ADHD og autismi (GUA). Jeg genkender meget af det du skriver, både om din tur til arpoteket og frisøren. Venlig Hilsen Dorte

    • Hej Dorte
      Jeg er glad for at du kan genkende hvad jeg skriver, (det betyder jo jeg ikke er alene), og jeg håber du har fået de svar du har brug for, så du kan få klarhed i dit liv
      Hilsen Rumpenissen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s